№ 01 · VEJLEDNING

Gældssanering: betingelser, rådighedsbeløb og sådan søger du

En neutral guide til gældssanering i Danmark — hvad ordningen dækker, hvem der kan få den, hvad du må beholde, og hvordan du søger ved skifteretten.

Gældssanering i Danmark — overblik, regler og økonomi

Hvad er gældssanering?

Gældssanering er en retslig ordning, hvor skifteretten kan nedsætte eller helt slette din gæld, hvis du er så forgældet, at det ikke er realistisk, at gælden nogensinde bliver betalt tilbage. Ordningen er tænkt som en vej tilbage til en normal økonomi for mennesker, hvis gæld er vokset ud af proportion med deres betalingsevne. Den behandles ved skifteretten i den retskreds, hvor du bor, og bygger på reglerne i konkursloven.

I praksis betyder en bevilget gældssanering, at du i en periode betaler et fast, overkommeligt beløb til dine kreditorer, hvorefter resten af gælden bortfalder. Du skal altså ikke betale hele gælden — kun den del, din økonomi realistisk kan bære. Det er denne kombination af et afgrænset afdrag og en endelig sletning af restgælden, der adskiller ordningen fra almindelige afdragsaftaler med kreditorer.

Gældssanering er ikke det samme som at få slettet gælden uden videre. Det er en grundig vurdering, hvor skifteretten ser på hele din situation: hvor stor gælden er, hvordan den er opstået, hvad du tjener, og om en sanering vil føre til en varig forbedring af din økonomi. Forstår du på forhånd, hvad retten lægger vægt på, kan du forberede en ansøgning, der giver et realistisk billede af dine muligheder.

Betingelser for gældssanering

Hovedbetingelsen er, at du ikke er i stand til — og inden for de nærmeste år heller ikke vil blive i stand til — at indfri din gæld. Skifteretten vurderer din samlede situation ud fra et helhedsskøn, hvor flere forhold spiller ind, og hvor ingen enkelt faktor alene er afgørende.

De forhold, retten typisk lægger vægt på, er blandt andre:

  • Gældens størrelse i forhold til din betalingsevne. Gælden skal være så stor, at den fremstår uoverskuelig set i forhold til, hvad du realistisk kan afdrage.
  • Dine økonomiske forhold skal være afklarede. Retten vil normalt se en stabil situation — fast bolig, kendt indkomst og et overblik over kreditorerne — frem for en økonomi i bevægelse.
  • Gældens alder og oprindelse. Ældre gæld, der er opstået uden uforsvarlig adfærd, taler for. Helt ny gæld eller gæld stiftet kort før ansøgningen taler imod.
  • Hvordan gælden er stiftet. Gæld opstået ved strafbare forhold, groft uforsvarlig økonomisk adfærd eller utilbørlig disposition kan udelukke en sanering.
  • Udsigt til en varig forbedring. Saneringen skal føre til, at din økonomi reelt kommer på fode — ikke blot udskyde et problem.

Det er værd at understrege, at der ikke findes en fast beløbsgrænse for, hvornår gæld er “stor nok”. Det afhænger af forholdet mellem gæld og betalingsevne. To personer med samme gæld kan få forskelligt udfald, fordi indkomst, forsørgerbyrde og faste udgifter er forskellige.

Hvilke typer gæld kan indgå i en gældssanering?

En gældssanering omfatter som udgangspunkt al din gæld — både privat gæld og gæld til det offentlige. Det betyder, at forbrugslån, kreditkortgæld, kviklån, restancer og gæld til det offentlige normalt indgår samlet i den samme ordning, så du ikke skal forhandle med hver enkelt kreditor hver for sig.

Et par typer gæld er værd at fremhæve:

  • SU-lån er statslån, men behandles som udgangspunkt på samme måde som anden gæld og kan indgå i en gældssanering. Der gælder ikke særlige undtagelser, medmindre gælden er opstået ved misbrug.
  • Offentlig gæld — for eksempel restskat eller andre krav fra det offentlige — kan indgå i ordningen ved skifteretten på linje med privat gæld.
  • Pantsikret gæld, som realkreditlån i din bolig, behandles særskilt, fordi der står en sikkerhed bag. Det er typisk den usikrede gæld, der saneres.

Fordi din samlede gæld vurderes under ét, er det vigtigt, at du møder op med et fuldstændigt overblik over alle kreditorer. Glemmer du gæld, kan det forsinke sagen eller svække din ansøgning.

Hvornår kan du få gældssanering — og hvornår ikke?

Du kan typisk få gældssanering, når din gæld er afklaret og uoverskuelig, og når en sanering vil give en varig forbedring af din økonomi. Modtager du førtidspension eller folkepension, er du ikke udelukket — denne gruppe er tværtimod blandt de hyppigste ansøgere, fordi indkomsten er stabil og forudsigelig.

Omvendt er der situationer, hvor en ansøgning som udgangspunkt afvises:

  • Når dine økonomiske forhold er uafklarede — for eksempel ved usikker eller svingende indkomst, eller hvis du står foran store ændringer i din livssituation.
  • Når gælden er helt ny eller stiftet kort før ansøgningen.
  • Når gælden er opstået ved strafbare forhold eller groft uforsvarlig økonomisk adfærd.
  • Når du har handlet illoyalt over for kreditorerne, for eksempel ved at skjule aktiver.
  • Når en sanering vil virke stødende for andre — typisk hvor gælden stammer fra svig.

Det er vigtigt at huske, at et afslag ikke nødvendigvis er endeligt. Ændrer dine forhold sig — bliver din indkomst mere stabil, eller bliver gælden ældre — kan en ny ansøgning komme på tale senere. En afvisning i dag betyder altså ikke, at vejen er lukket for altid.

Rådighedsbeløb ved gældssanering

Rådighedsbeløbet er det beløb, du efter faste boligudgifter altid skal have tilbage hver måned til mad, tøj, transport, medicin og andre nødvendige leveomkostninger. Skifteretten fastsætter det individuelt, men tager udgangspunkt i vejledende satser, der reguleres hvert år. Alt, hvad din husstand tjener ud over rådighedsbeløbet og boligudgifterne, går til kreditorerne i saneringsperioden.

De vejledende satser for 2026 er som følger. Beløbene er udgangspunkter — skifteretten kan fravige dem op eller ned ud fra dokumenterede, nødvendige udgifter:

HusstandVejledende rådighedsbeløb pr. måned (2026)
Enligca. 7.880 kr.
Par (ægtefæller/samlevende)ca. 13.360 kr.
Tillæg pr. barn 0–2 årca. 2.150 kr.
Tillæg pr. barn 3–6 årca. 2.740 kr.
Tillæg pr. barn 7–18 årca. 3.950 kr.

Boligudgifter lægges oven i rådighedsbeløbet og indgår ikke i satsen — det vil sige husleje, varme, el, vand og lignende faste udgifter til boligen. Har du dokumenterede særlige udgifter, for eksempel til medicin eller behandling som følge af sygdom eller handicap, kan du bede skifteretten om at fastsætte et højere rådighedsbeløb. Det kræver konkret dokumentation.

Satserne ovenfor er vejledende og bliver reguleret årligt i bekendtgørelsen om gældssanering. Du finder de aktuelle beløb og den officielle vejledning på domstol.dk. Brug derfor tallene her som et overblik, ikke som en endelig beregning af din egen sag.

Hvis du har en samlever

Har du en samlever eller ægtefælle med egen indkomst, indgår vedkommende ikke for at hæfte for din gamle gæld — men husstandens samlede økonomi indgår i vurderingen. I praksis kan det betyde, at en del af de fælles udgifter anses for dækket af din partner, så et større beløb af din egen indkomst frigøres til kreditorerne. Hvordan det vægtes, afhænger af den konkrete husstand.

Sådan beregnes dit månedlige afdrag

Dit afdrag er forskellen mellem husstandens nettoindkomst og summen af boligudgifter og rådighedsbeløb. Princippet er enkelt: det, der er tilbage, når livets nødvendige udgifter er dækket, går til gælden. Beregningen følger nogle faste trin:

  1. Gør husstandens nettoindkomst op. Det er løn eller pension efter skat, plus en eventuel samlevers nettoindkomst og faste ydelser som børne- og ungeydelse.
  2. Træk faste boligudgifter fra. Husleje eller terminsydelse, varme, el, vand og lignende.
  3. Træk rådighedsbeløbet fra. Brug satsen for din husstandstype plus eventuelle børnetillæg.
  4. Resultatet er dit månedlige afdrag til kreditorerne.

Afdraget betales i en fast periode — i dag typisk tre år — hvorefter den resterende gæld slettes, uanset hvor stor den var, og uanset hvor mange kreditorer du havde. Har du mulighed for det, kan beløbet i nogle tilfælde i stedet betales som et engangsbeløb. Et gennemarbejdet og realistisk budget er ofte afgørende for udfaldet, fordi det viser retten, hvad du reelt kan leve for, og om der er overskud til at afdrage.

Et regneeksempel

Forestil dig en enlig med ét barn på fire år. Rådighedsbeløbet bliver da satsen for en enlig plus tillægget for et barn i alderen 3–6 år, altså ca. 7.880 + 2.740 = 10.620 kr. om måneden. Er nettoindkomsten 19.000 kr. og de faste boligudgifter 6.500 kr., bliver det månedlige afdrag: 19.000 − 6.500 − 10.620 = 1.880 kr. Over en treårig periode svarer det til ca. 67.680 kr. til kreditorerne — og resten af gælden slettes, uanset om den var ti gange så stor. Eksemplet er vejledende og bruger 2026-satserne; din egen sag beregnes individuelt af skifteretten.

Sådan søger du gældssanering

Du søger gældssanering ved at indsende et ansøgningsskema til skifteretten i din retskreds. Skemaet og en officiel vejledning ligger frit tilgængeligt på domstol.dk under selvbetjening og blanketter. Du behøver ikke en advokat eller anden rådgiver for at udfylde ansøgningen, men mange vælger hjælp, fordi budgettet og dokumentationen er afgørende.

Et typisk forløb ser sådan ud:

  • Forberedelse. Du samler overblik over al din gæld, dine indtægter og dine faste udgifter, og du lægger et realistisk budget.
  • Ansøgning. Du indsender skemaet med bilag til skifteretten.
  • Behandling. Retten vurderer din situation, og der udpeges ofte en medhjælper, der gennemgår sagen og udarbejder et forslag.
  • Møde i skifteretten. Du kan blive bedt om at møde op og svare på spørgsmål om din økonomi.
  • Kendelse. Retten afgør, om gældssaneringen bevilges, og på hvilke vilkår.

Forbered dig på, at du skal kunne dokumentere dine tal. Lønsedler, kontoudtog og en oversigt over kreditorer gør sagen lettere at behandle og styrker dit budgets troværdighed.

Eftergivelse af gæld kontra gældssanering

Eftergivelse og gældssanering er to forskellige veje til at få nedsat gæld. Gældssanering er den retslige ordning ved skifteretten, der dækker både privat gæld og gæld til det offentlige. Eftergivelse bruges derimod ofte om en mere afgrænset ordning, hvor en enkelt kreditor — for eksempel det offentlige — helt eller delvist opgiver et krav.

For gæld til det offentlige kan Gældsstyrelsen i visse tilfælde eftergive gæld, når det vurderes, at den aldrig vil kunne inddrives. Det er en anden proces end gældssanering ved domstolene, og betingelserne er ikke de samme. Hvilken vej der passer til din situation, afhænger blandt andet af, hvem du skylder, og hvor stor en del af gælden der er offentlig.

Livet efter gældssanering

Når en gældssanering er gennemført, er den gæld, der indgik i ordningen, slettet, og du er som udgangspunkt gældfri for de pågældende krav. Det giver et nyt udgangspunkt for din økonomi — men der er enkelte ting, det er værd at kende på forhånd.

En registrering i RKI eller andre kreditoplysningsregistre fjernes ikke automatisk i samme øjeblik, saneringen er afsluttet, men en gennemført gældssanering er ofte forudsætningen for, at registreringerne kan ophøre over tid efter de almindelige regler. Du kan stadig optage ny gæld og for eksempel købe bolig efter en gældssanering, men din situation vil afhænge af din indkomst og af, hvordan långivere og registre vurderer din nyere kredithistorik. En gennemført sanering er i den forstand en åbning, ikke en garanti.

Nye regler for gældssanering

Reglerne for gældssanering er løbende blevet justeret, senest med en reform, der trådte i kraft den 17. juli 2022 og blandt andet havde til formål at gøre ordningen mere tilgængelig. Ældre sager følger som udgangspunkt de regler, der var gældende, da de blev indledt, mens nyere sager behandles efter de gældende regler.

Fordi satser og detaljer kan ændre sig fra år til år, bør du altid tjekke de aktuelle regler og beløb i den gældende bekendtgørelse om gældssanering og i vejledningen på domstol.dk, før du regner på din egen sag. Denne side giver et overblik — den erstatter ikke den officielle vejledning.

Typiske faldgruber

De fleste afslag skyldes forhold, der kunne have været undgået med bedre forberedelse. Kender du dem på forhånd, står du stærkere, når sagen behandles:

  • Uafklaret økonomi. Søger du midt i en jobskifte- eller boligsituation, kan retten finde, at forholdene ikke er stabile nok endnu.
  • For ny gæld. Gæld stiftet kort før ansøgningen tæller imod, fordi ordningen er tænkt til langvarig, fastlåst gæld.
  • Mangelfuldt budget. Et urealistisk eller ufuldstændigt budget er en af de hyppigste årsager til problemer — tallene skal kunne dokumenteres.
  • Glemte kreditorer eller aktiver. Manglende oplysninger om gæld eller værdier kan opfattes som illoyalt og skade sagen.

Ingen af disse faldgruber gør gældssanering umulig. De peger snarere på, hvornår det er klogt at vente, til forholdene er afklarede, og at møde op med fuldt overblik og dokumentation i orden.

Hvor får du hjælp til gældssanering?

Du kan få hjælp til gældssanering fra flere sider, og en del af den er gratis. Flere organisationer tilbyder vederlagsfri, fortrolig gældsrådgivning, hvor du kan få hjælp til at skabe overblik, lægge budget og forstå dine muligheder, før du søger. Det kan være et godt første skridt, hvis gælden føles uoverskuelig.

Vil du have professionel bistand til selve sagen, kan en advokat med erfaring i insolvens og gældssanering hjælpe med ansøgning, budget og fremmøde i skifteretten. Det koster typisk et honorar, og det kan derfor være en idé først at undersøge de gratis rådgivningstilbud og dernæst vurdere, om din sag er kompleks nok til at retfærdiggøre betalt hjælp.

Uanset hvilken vej du vælger, gælder det om at handle, mens dine forhold er ved at blive afklarede. Jo bedre overblik og dokumentation du møder op med, desto smidigere bliver behandlingen af din sag.

Bemærk: Denne side er generel information om gældssanering og udgør ikke individuel økonomisk eller juridisk rådgivning. Beløb og regler er vejledende og reguleres løbende — søg de aktuelle satser og den officielle vejledning på domstol.dk, og kontakt en gældsrådgiver eller advokat om din konkrete situation.

FAQ

Ofte stillede spørgsmål

Hvad er kravene for at få gældssanering? +
Hovedkravet er, at du ikke kan — og inden for de nærmeste år heller ikke vil kunne — betale din gæld tilbage. Skifteretten ser desuden på, at dine økonomiske forhold er afklarede, at gælden er uoverskuelig og som regel ældre, og at en sanering vil føre til en varig forbedring.
Hvor meget skal man have i rådighedsbeløb ved gældssanering? +
Rådighedsbeløbet fastsættes individuelt, men de vejledende satser for 2026 er ca. 7.880 kr. om måneden for en enlig og ca. 13.360 kr. for et par, med tillæg pr. barn. Boligudgifter lægges oven i, og satserne reguleres årligt — find de aktuelle beløb på domstol.dk.
Hvornår kan man ikke få gældssanering? +
Du kan typisk ikke få gældssanering, hvis dine økonomiske forhold er uafklarede, hvis gælden er helt ny, eller hvis den er opstået ved strafbare forhold eller groft uforsvarlig adfærd. Et afslag er dog ikke nødvendigvis endeligt — ændrer dine forhold sig, kan en ny ansøgning komme på tale senere.
Hvor længe står man i RKI efter gældssanering? +
En registrering fjernes ikke automatisk i samme øjeblik, saneringen er afsluttet, men en gennemført gældssanering er ofte forudsætningen for, at registreringen kan ophøre over tid efter de almindelige regler. Hvor lang tid det tager, afhænger af det enkelte register og din nyere kredithistorik.
Hvad koster det at få hjælp til gældssanering? +
Flere organisationer tilbyder gratis, fortrolig gældsrådgivning, og selve ansøgningen kan du udfylde uden advokat. Vælger du professionel bistand til en kompleks sag, koster en advokat typisk et honorar, så det kan betale sig først at undersøge de gratis tilbud.
Kan man købe hus, hvis man har fået gældssanering? +
Ja, en gennemført gældssanering udelukker ikke, at du senere kan optage lån og købe bolig. Det afhænger dog af din indkomst og af, hvordan långivere vurderer din nyere kredithistorik — en sanering er en åbning, ikke en garanti.
Sidst opdateret