Gældseftergivelse?

Gældseftergivelse dækker det, at et krav bortfalder uden at blive betalt. Begrebet bruges både om den administrative afgørelse for offentlig gæld og, mere løst, om frivillige aftaler med private kreditorer.

Eftergivelse af gæld til det offentlige

Afgørelsen træffes af Gældsstyrelsen efter gældsinddrivelseslovens § 13. Betingelsen minder om gældssaneringens: du skal godtgøre, at du ikke kan betale nu eller inden for de nærmeste år, og eftergivelsen skal føre til en varig forbedring af din økonomi.

Det omfatter blandt andet eftergivelse af gæld skat, restskat, bøder og andre offentlige krav under inddrivelse. Ansøgningen sendes til myndigheden, ikke til skifteretten.

De nye regler i 2026

Praksis er justeret to gange på kort tid. Som led i værdighedsreformen kan der fra 1. januar 2026 træffes afgørelse efter § 13, stk. 6, når sociale eller andre forhold i særlig grad taler for det — også selv om de økonomiske forhold er uafklarede. Samtidig er privat gæld, uanset størrelse, ikke længere i sig selv en hindring i de sager.

Den 4. februar 2026 trådte desuden en lovændring i kraft, som gør afgørelserne betingede i fem år. Bliver du sigtet og efterfølgende dømt for kriminalitet i perioden, skal myndigheden tilbagekalde afgørelsen, og den slettede gæld genopstår.

Eftergivelse af offentlig gæld kontra privat

Over for private kreditorer findes ingen tilsvarende hjemmel. Her sker det kun ved aftale, typisk som en akkord hvor du betaler en andel mod at resten bortfalder. Kreditor kan frit sige nej.

Det er den væsentligste praktiske forskel: den ene vej er en ansøgning til en myndighed, den anden en forhandling.

Forholdet til gældssanering

En afgørelse hos myndigheden omfatter kun den offentlige del af gælden. En gældssanering ved skifteretten omfatter som udgangspunkt al gæld under ét — både offentlig og privat — og afgøres af retten frem for af den enkelte kreditor.

Har du begge dele, er den retslige vej derfor ofte den, der kan rydde hele billedet. Er gælden udelukkende offentlig, kan en ansøgning til myndigheden være hurtigere.

Håbløs gæld — udtrykket i daglig tale

Håbløs gæld er ikke et juridisk begreb, men beskriver den situation, begge ordninger er lavet til: en gæld der ikke står til at afvikle. Hverken myndigheden eller retten forholder sig til udtrykket — de prøver de betingelser, der står i loven.

Hvad du skal have styr på

Uanset vejen bygger enhver afgørelse på det samme grundlag: et fuldstændigt overblik over kreditorer, dokumenterede indtægter og udgifter, og en redegørelse for, hvordan gælden er opstået. Mangler det, bliver sagen enten afvist eller trukket i langdrag.

Læs videre

Emnet er behandlet udførligt under eftergivelse af gæld. Den retslige vej står under reglerne for gældssanering.

Hvad der er værd at vide inden du søger

Sagsbehandlingen tager tid, og du skal fortsat betale eller søge henstand undervejs, medmindre andet aftales. Får du afslag, kan du søge igen senere, hvis forholdene ændrer sig — for eksempel hvis en midlertidig indkomst falder bort.

Er en stor del af gælden privat, er det værd at undersøge den retslige vej parallelt. En afgørelse hos myndigheden efterlader den private gæld urørt, og du kan stå tilbage med et problem, der ikke er løst.