Gældseftergivelse dækker over, at en kreditor helt eller delvis opgiver sit krav. Det findes i tre former, som har hver deres vej: eftergivelse af gæld til det offentlige, en frivillig aftale med private kreditorer, og gældssanering ved skifteretten. De blandes ofte sammen, men betingelserne er ikke ens.
Offentlig gæld: Gældsstyrelsens afgørelse
Eftergivelse af offentlig gæld behandles af Gældsstyrelsen efter gældsinddrivelseslovens § 13. Hovedbetingelsen minder om gældssaneringens: du skal godtgøre, at du ikke er i stand til — og heller ikke inden for de nærmeste år vil blive i stand til — at betale, og eftergivelsen skal føre til en varig forbedring af din økonomi.
Det omfatter blandt andet eftergivelse af gæld skat, restskat, bøder og andre offentlige krav, som er overdraget til inddrivelse. Du søger hos Gældsstyrelsen, ikke ved skifteretten.
De nye regler fra 2026
Praksis er ændret to gange på kort tid. Som led i værdighedsreformen justerede Gældsstyrelsen fra 1. januar 2026 sin praksis efter § 13, stk. 6, så gæld kan eftergives, når sociale eller andre forhold i særlig grad taler for det — også selv om de økonomiske forhold er uafklarede. Samtidig er privat gæld, uanset størrelse, ikke længere i sig selv en hindring i de sager.
Den 4. februar 2026 trådte desuden en lovændring i kraft, som gør afgørelser om eftergivelse betingede. Betingelsen løber i fem år efter afgørelsen: bliver du sigtet og efterfølgende dømt for kriminalitet i den periode, skal Gældsstyrelsen tilbagekalde afgørelsen, og den eftergivne gæld genopstår.
Eftergivelse af gæld til bank og andre private
Der findes ingen tilsvarende lovhjemmel over for private kreditorer. Eftergivelse af gæld til private eller til en bank sker kun ved aftale — kreditor skal sige ja. I praksis sker det oftest som en akkord, hvor du betaler en andel af gælden mod at resten bortfalder, typisk fordi kreditor vurderer, at alternativet er at få endnu mindre.
En sådan aftale har derfor ingen garanti og ingen fast fremgangsmåde. Et skriftligt tilbud med et realistisk budget er som regel forudsætningen for, at en kreditor overhovedet forholder sig til det.
Gældseftergivelse eller gældssanering?
Forskellen er, hvem der afgør sagen. Gældseftergivelse hos Gældsstyrelsen omfatter kun den offentlige gæld. En gældssanering ved skifteretten omfatter som udgangspunkt al din gæld under ét — både offentlig og privat — og afgøres af retten frem for af den enkelte kreditor.
Har du både offentlig og privat gæld, er gældssanering derfor ofte den vej, der kan rydde hele billedet. Er gælden udelukkende offentlig, kan en ansøgning til Gældsstyrelsen være hurtigere.
Hvad du bør have styr på først
Uanset hvilken vej der er relevant, bygger enhver afgørelse på det samme grundlag: et fuldstændigt overblik over kreditorer, dokumenterede indtægter og udgifter, og en forklaring på, hvordan gælden er opstået. Mangler det, bliver sagen enten afvist eller trukket ud.
Sådan søger du
Ansøgningen sendes til Gældsstyrelsen. Du skal redegøre for din samlede økonomi: indtægter, faste udgifter, formue og en fuldstændig oversigt over kreditorer — også de private, selv om de ikke indgår i afgørelsen. Uden det billede kan betalingsevnen ikke vurderes.
Sagsbehandlingen tager tid, og du skal fortsat betale eller søge henstand undervejs, medmindre andet aftales. Får du afslag, kan du søge igen senere, hvis forholdene ændrer sig — for eksempel hvis en midlertidig indkomst falder bort, eller hvis sociale forhold ændrer billedet væsentligt.
Er en stor del af din gæld privat, er det værd at undersøge gældssanering parallelt. En afgørelse hos Gældsstyrelsen efterlader den private gæld urørt, og du kan stå tilbage med et problem, der ikke er løst.
Se også gældssanering og skattegæld, gældssanering på gæld til det offentlige og gældssanering på SU-lån.
