❝ Hvad betyder
❞
Det er betalingsevne er din konkrete kapacitet til at betale ydelse plus faste udgifter ud af din indkomst. Vurderes ved at se på rådighedsbeløb efter alle forpligtelser.
Også kendt som: aktuel betalingsevne økonomisk kapacitet
Betalingsevne angiver, i hvilken grad en person eller husstand har tilstrækkelig indkomst til at dække løbende gældsforpligtelser og faste udgifter uden at bringe den økonomiske stabilitet i fare. Begrebet er centralt i kreditvurdering og bruges af långivere, domstole og offentlige myndigheder til at fastslå, om en låntager realistisk kan overholde en betalingsplan. Vurderingen tager afsæt i det rådighedsbeløb, der er tilbage, når alle faste forpligtelser er trukket fra nettoindkomsten.
Betalingsevne opgøres som forskellen mellem en persons samlede nettoindkomst og summen af alle faste udgifter, herunder husleje eller boligydelse, forsikringer, eksisterende gældsydelser, forsyningsudgifter og lignende faste poster. Det resterende beløb — rådighedsbeløbet — udgør den reelle kapacitet til at servicere ny gæld. En positiv betalingsevne indebærer, at rådighedsbeløbet overstiger det minimumsniveau, som en given långiver eller myndighed kræver.
Begrebet adskiller sig fra kreditværdighed, som er en bredere vurdering, der også inkluderer betalingshistorik, eventuelle registreringer i RKI/Debitor Registret og aktiver. Betalingsevne er derimod en øjebliksbilledsvurdering af den løbende pengestrøm og er særlig relevant ved ansøgning om forbrugslån, boliglån og ved behandling af gældssaneringssager. Finanstilsynet stiller krav om, at registrerede forbrugslånsvirksomheder foretager en ansvarlig kreditvurdering, som netop skal afdække betalingsevnen.
I forbindelse med gældssanering spiller betalingsevnen en afgørende rolle. Skifteretten vurderer, om skyldnerens betalingsevne er så begrænset, at en frivillig afdragsordning er urealistisk, og om betingelserne i konkurslovens kapitel 25 (§§ 197–237) om gældssanering er opfyldt. Det centrale spørgsmål er, om skyldneren har en varig og reel evne til at betale en del af gælden.
Nedenstående eksempel illustrerer en typisk opgørelse for en enlig lønmodtager i Danmark:
Ønsker personen et forbrugslån med en månedlig ydelse på 2.500 kr., vil rådighedsbeløbet efter ydelsen udgøre 5.200 kr. Mange kreditinstitutter anvender interne minimumsnormer for rådighedsbeløb og vil på den baggrund vurdere, om betalingsevnen er tilstrækkelig. Ligger rådighedsbeløbet under institutionens minimumsgrænse, afvises ansøgningen typisk, uanset øvrig kredithistorik.
Ved samliv eller ægteskab sammenlægges husstandens samlede nettoindkomster, og fælles faste udgifter modregnes. Det kombinerede rådighedsbeløb vurderes derefter i forhold til den pågældende forpligtelse. En husstands betalingsevne kan således være stærkere end den enkeltes, men bortfalder delvist, hvis den ene forsørger mister indkomsten.
Kreditvurderingen sondrer mellem midlertidig og varig betalingsevne. En lønmodtager i barselsorlov kan have reduceret indkomst i en periode uden at have tabt den varige betalingsevne. Omvendt kan en person med kronisk sygdom have en varig nedsat betalingsevne, selv om det løbende rådighedsbeløb er positivt. Sondringen er særlig vigtig i gældssaneringssager, jf. Borger.dk om gældssanering.
Når en ydelse er knyttet til en variabel rente — f.eks. et F1- eller F3-lån — kan betalingsevnen ændre sig markant ved refinansiering. Kreditinstitutter er i sådanne tilfælde forpligtet til at stressteste låntagerens betalingsevne ved hypotetisk rentestigning for at sikre, at forpligtelsen kan serviceres under ændrede markedsvilkår.
Er rådighedsbeløbet vedvarende negativt — dvs. at udgifterne overstiger indkomsten — foreligger der negativ betalingsevne, som i alvorlige tilfælde kan føre til insolvens. I sådanne situationer kan skyldneren søge gældsrådgivning via Gældsstyrelsen eller indgive begæring om gældssanering til skifteretten, jf. vejledningen på Borger.dk om gæld.
For en dansk forbruger er betalingsevne det primære kriterium, der afgør, om en kreditansøgning godkendes, og til hvilken rente. Långivere er i henhold til kreditaftalelovens bestemmelser om ansvarlig långivning forpligtet til at indhente dokumentation for indkomst og udgifter — typisk via lønsedler, kontoudtog og skatteoplysninger fra Skattestyrelsen — inden kredit bevilges. En forbruger, der overvejer at optage lån, bør selv opstille et rådighedsbeløb på baggrund af faktiske månedlige udgifter og vurdere, om den planlagte ydelse kan rummes inden for dette beløb uden at skabe vedvarende underskud. Forbrugerombudsmanden fører tilsyn med, at kreditvilkårene markedsføres korrekt, og at kreditvurderingen — herunder vurderingen af betalingsevnen — gennemføres forsvarligt.
