Reglerne på gældsområdet er ændret flere gange på kort tid, og det er en reel kilde til forvirring: en artikel fra 2020 kan beskrive en periode, en betingelse eller en praksis, der ikke længere er gældende. Her er hvad der faktisk er ændret.
Gældssanering regler i dag — det korte overblik
De gældende regler for gældssanering står i konkursloven, senest bekendtgjort som LBK nr. 1162 af 9. november 2024. Hovedbetingelserne står i § 197, og reglerne om afdrag og periode i § 216.
Bemærk konsolideringen: 1162/2024 afløser tidligere bekendtgørelser af loven. Citerer en kilde en ældre lovbekendtgørelse, er den ikke nødvendigvis forkert i indhold, men den er ikke den aktuelle tekst.
Nye regler gældssanering: reformen i 2022
Den væsentligste ændring kom med lovændringen i juni 2022. Den kortede den almindelige afdragsperiode og lempede flere forhold omkring nyere forbrugsgæld og kreditorernes stilling.
Konsekvensen for dig som ansøger er konkret: afdragsperioden udgør i dag som udgangspunkt tre år. Beskriver en kilde fem år som udgangspunktet, er den forældet — det var den tidligere hovedregel.
Undtagelserne fra treårsperioden
Perioden kan forlænges, hvis det er nødvendigt for at bevare en bolig eller erhvervsaktiver. Og den kan strække sig op til seks år, hvor gælden hovedsagelig består af studiegæld uden erhvervsgæld.
Den sidste undtagelse overses ofte. Har du overvejende SU-gæld, er treårsreglen altså ikke nødvendigvis din periode.
Nye regler om gældssanering i 2026 — det der ændrede sig ved siden af
To ændringer i 2026 vedrører ikke selve gældssaneringen, men den beslægtede eftergivelse af offentlig gæld hos Gældsstyrelsen. De er relevante, fordi mange står med begge dele.
Fra 1. januar 2026 kan der som led i værdighedsreformen træffes afgørelse efter gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 6, når sociale eller andre forhold i særlig grad taler for det — også når de økonomiske forhold er uafklarede. Samtidig er privat gæld, uanset størrelse, ikke længere i sig selv en hindring i de sager.
Fra 4. februar 2026 er afgørelser om eftergivelse desuden gjort betingede i fem år. Bliver man sigtet og efterfølgende dømt for kriminalitet i perioden, skal afgørelsen tilbagekaldes, og den eftergivne gæld genopstår.
Hvad der ikke er ændret
Hovedbetingelsen står fast: du skal godtgøre at være insolvent, og en sanering skal føre til en varig forbedring af din økonomi. Det er stadig et helhedsskøn, der afgør sagen, og der er stadig ingen beløbsgrænse.
Heller ikke forældelsesreglerne er ændret. Der er ikke kommet en ny forældelseslov; den almindelige frist er fortsat tre år, med ti år for gældsbreve, domme og skriftlige anerkendelser.
Gældssanering krav — hvad der stadig gælder
De gældssanering krav, retten prøver, er uændrede i deres kerne: insolvens, varig forbedring, afklarede forhold, og et helhedsskøn over gældens alder og oprindelse. Reformen ændrede rammerne omkring ordningen, ikke adgangskriterierne.
Det betyder også, at en ansøgning, der blev afvist som uafklaret før reformen, ikke automatisk går igennem i dag. Det er stadig forholdene på behandlingstidspunktet, der tæller.
Sådan genkender du forældet information
- Nævnes fem års afdragsperiode som hovedregel, er teksten fra før 2022.
- Angives satser for rådighedsbeløb uden årstal, er de sandsynligvis forældede — de reguleres årligt.
- Citeres en lovbekendtgørelse fra før 2024, er det ikke den aktuelle konsolidering.
- Beskrives eftergivelse hos Gældsstyrelsen uden betinget femårsperiode, er teksten fra før februar 2026.
Hvorfor satserne ændrer sig hvert år
Konkurslovens § 216 overlader de nærmere regler om fastsættelsen af afdragene til justitsministeren, med årlig regulering efter et lovbestemt indeks. Det er derfor rådighedsbeløbets satser skifter hvert år, uden at teksten omkring dem gør det.
Konsekvensen i praksis: en beregner eller en artikel med sidste års tal giver et forkert resultat, selv om alt andet i den er rigtigt. Tjek altid årstallet.
Hvad ændringerne betyder for din sag
Overvejer du at søge, er det væsentligste at kende den aktuelle periode og de aktuelle satser — det er dem, dit budget skal hvile på. Har du både offentlig og privat gæld, er 2026-ændringerne på eftergivelsesområdet værd at kende, fordi de kan gøre den administrative vej relevant, hvor den ikke var før.
Har du tidligere fået afslag, kan det være værd at se på igen. Ikke fordi reglerne er blevet lempeligere på adgangskriterierne, men fordi dine egne forhold kan have ændret sig i mellemtiden.
Hvorfor reformen kom
Baggrunden var en tilbagevendende kritik: ordningen blev brugt af langt færre, end den var tænkt til. Ansøgningerne var få, sagsbehandlingen lang, og perioden på fem år blev oplevet som så afskrækkende, at mange opgav på forhånd.
Formålet med ændringerne var derfor at gøre vejen ud af uoverkommelig gæld kortere og mere overskuelig. Det er nyttigt at kende, fordi det forklarer retningen: ændringerne har lempet rammerne, ikke åbnet for en anden type ansøgere.
Hvad reformen betød for nyere forbrugsgæld
Tidligere var forholdsvis ny forbrugsgæld i praksis en tung indvending — gælden skulle have en vis alder, før en sag reelt kunne fremmes. Ændringerne blødte det op, sådan at gældens alder indgår i helhedsskønnet frem for at fungere som en selvstændig spærring.
Det betyder ikke, at helt frisk gæld er uden betydning. Har du optaget lån kort før ansøgningen, vil retten se på omstændighederne. Men gæld på nogle få år afviser ikke længere en sag på egen hånd.
Kreditorernes stilling efter ændringerne
Kreditorerne har fortsat ret til at blive hørt, til at anmelde krav og til at gøre indsigelse. Det er uændret. Det, der ændrede sig, var balancen i, hvor meget en indsigelse kan bære, når skyldnerens forhold i øvrigt taler for en ordning.
For dig som ansøger er den praktiske konsekvens, at en enkelt utilfreds kreditor sjældent afgør sagen. Afgørelsen ligger hos retten og hviler på en samlet vurdering.
Hvad ændringerne ikke løser
Sagsbehandlingstiden er stadig lang og varierer mellem retskredse. Ansøgningen stopper stadig ikke inddrivelsen undervejs — renter løber videre, og en eventuel lønindeholdelse fortsætter, indtil andet er besluttet.
Og kravet om afklarede forhold står uændret. Det er fortsat den hyppigste grund til, at en sag ikke kan fremmes, og reformen rørte ikke ved det.
Betinget eftergivelse — hvad femårsreglen betyder i praksis
Ændringen fra februar 2026 fortjener en bemærkning, fordi den er ny og let at overse. En afgørelse om eftergivelse af offentlig gæld er nu betinget i fem år efter afgørelsen.
Bliver du i den periode sigtet og efterfølgende dømt for kriminalitet, skal afgørelsen tilbagekaldes. Gælden genopstår altså. Det er en reel ændring af, hvad en eftergivelse er værd på afgørelsestidspunktet: den er ikke længere endelig fra dag ét.
Hvad du bør gøre med den viden
Læser du op på området, så tjek datoen på alt. Er teksten uden dato, eller nævner den fem års afdragsperiode, så find en anden kilde. Domstolenes egen vejledning og lovteksten på Retsinformation er de to steder, der altid afspejler den gældende tilstand.
Og gælder din situation både offentlig og privat gæld, så undersøg begge spor. De ændrer sig ikke i takt, og en ændring på det ene område siger ikke noget om det andet.
Hvad kortere periode betyder i kroner
Ændringen fra fem til tre år er ikke kun et spørgsmål om tålmodighed. Den ændrer også, hvor meget kreditorerne får, og dermed hvor meget der bortfalder.
Med et afdrag på 1.800 kr. om måneden gav fem år omkring 108.000 kr. til kreditorerne. Tre år giver omkring 65.000 kr. Resten bortfalder i begge tilfælde — men du er fri to år tidligere, og de to år er netop den periode, mange tidligere opgav på forhånd.
Overgangen: hvilke regler gælder for min sag?
Udgangspunktet er de regler, der gælder, når sagen behandles. Er du i tvivl om, hvad der gælder for en verserende sag, er det retten eller den beskikkede medhjælper, der kan svare — ikke en artikel.
Er din sag afsluttet efter de gamle regler, ændrer reformen ikke på den. En allerede fastsat periode løber som fastsat.
Hvorfor der stadig er få ansøgninger
Selv efter reformen er antallet af sager lavt sammenlignet med, hvor mange der lever med uoverkommelig gæld. Forklaringerne peger i samme retning: ordningen er ikke bredt kendt, processen opleves som uoverskuelig, og mange antager fejlagtigt, at de ikke opfylder betingelserne.
Den sidste antagelse er værd at udfordre. Der er ingen beløbsgrænse, og en stabil overførselsindkomst er ikke en hindring — den er ofte en fordel, fordi budgettet kan lægges troværdigt.
Sådan holder du dig opdateret
To kilder er tilstrækkelige, og de er begge gratis. Domstolenes vejledning på domstol.dk beskriver den gældende praksis og de aktuelle blanketter. Retsinformation har lovteksten, som den ser ud lige nu.
Bruger du andre kilder, så tjek datoen og se efter, om de nævner tre eller fem års periode. Det ene tal afslører med det samme, om teksten er skrevet før eller efter reformen.
De fire ændringer på én linje hver
- Juni 2022: den almindelige afdragsperiode kortet til tre år.
- Juni 2022: gældens alder indgår i helhedsskønnet frem for at spærre selvstændigt.
- 1. januar 2026: sociale forhold kan bære en sag om eftergivelse af offentlig gæld, selv når økonomien er uafklaret.
- 4. februar 2026: afgørelser om eftergivelse er betingede i fem år.
Bemærk, at de to første vedrører rettens ordning, og de to sidste vedrører Gældsstyrelsens. De blandes ofte sammen i omtalen, men de er to forskellige spor med hver sin myndighed og hver sit regelsæt.
Hvad du bør tjekke, før du stoler på en kilde
Tre spørgsmål afgør det næsten altid. Hvornår er teksten skrevet eller opdateret? Nævner den tre eller fem års afdragsperiode? Og skelner den mellem rettens gældssanering og Gældsstyrelsens eftergivelse, eller bruger den ordene i flæng?
Falder en kilde på et af de tre, så find en anden. Domstolenes vejledning og lovteksten på Retsinformation er begge gratis og altid aktuelle.
Én ting at tage med
Er du i tvivl om en oplysning, så gå til kilden frem for til en gengivelse. Lovteksten og domstolenes vejledning er begge frit tilgængelige, og de er de eneste to steder, hvor du kan være sikker på, at det, du læser, også er det, der gælder i dag.
Læs videre
De gældende krav er gennemgået under reglerne for gældssanering og betingelserne. De nye 2026-regler om offentlig gæld står under eftergivelse af gæld. Satser og beregning findes under rådighedsbeløb, og forældelsesfristerne under forældelse af gæld.
Se også hvor lang tid tager en gældssanering.
